Skip to content

Jonathan Siahaan

Foto: Andrej Grilc

Talentprismodtager 2023
Jonathan Siahaan
Musiker

Links

Pianist Jonathan Siahaan er en af de mest lovende unge musikere på den danske musikscene.

Jonathan Siahaan er en dansk pianist som debuterede i 2020 fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Solistuddannelse under Prof. Jens Elvekjær.

Han begyndte at modtage klaverundervisning som 6-årig hos Kyoko Kato og 3 år senere hos Bella Zapolski. I en alder af 12 år havde han sin første offentlige koncertoptræden med Københavns Festival Orkester i Chopins Klaverkoncert Nr. 1, som blev startskuddet på flere fornemme præstationer. Han har siden vundet talrige priser.

Udover sin fremtræden som solist er Jonathan Siahaan også en aktiv kammermusiker og akkompagnatør.

I 2020 etablerede han klavertrioen Heathcliff Trio, med hvem han har høstet positiv opmærksomhed ved som det første danske ensemble at vinde The 9th International Johannes Brahms Chamber Music Competition samt bedste fortolkning af et værk af Johannes Brahms.

Trioen har koncerteret i Danmark, Norge, Polen, Østrig, Tyskland, England, Frankrig, Holland m.fl.

Da denne strålende nyhed træf blev jeg ramt af en rus af glæde og lettelse, da jeg bogstaveligt talt var i gang med at planlægge den kommende sæsons musikalske aktiviteter med hovedet gravet dybt nede i budgettet. Det er fantastisk at jeg med denne pris kan realisere disse projekter med mere vind under sejlene.

At blive udvalgt til denne fornemme pris blandt mange unge dygtige musikere i Danmark er en stor anerkendelse og ære.

En stor personlig tak til fonden!

Back To Top