Skip to content

Christine Bernsted

Foto: Julia Severinsen

Talentprismodtager 2019
Christine Bernsted
Violinist

CV

Links

Den danske violinist Christine Bernsted (1994) har markeret sig som prisvinder ved adskillige internationale violinkonkurrencer.

Herunder 1. priser i konkurrencer, der har ført til hendes debut i Berliner Philharmoniens Kammermusiksaal, i Weill Recital Hall i Carnegie Hall og i Royal Albert Hall.

I 2018 vandt hun 1. prisen i Melbourne International Violin Competition i Australien, i 2019 blev hun tildelt en 1. pris af DR Symfoniorkestret og i 2020 vandt hun 2.pris i Den Danske Strygerkonkurrence.

Christine har modtaget priser & stipendier såsom Leonié Sonning Talentpris i 2019, Bente Calbergs Legat og Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsen Talentpris i 2019.

I 2020 var hun solist med Aarhus Symfoniorkester i Beethovens Violinkoncert, som blev transmitteret i P2.

Christine fik sin bachelorgrad ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos professor Tim Frederiksen. Hun fortsatte sin kandidatgrad hos sin mentor professor Eszter Haffner i den wienske violintradition sideløbende med omfattende studier i Wien hos Gerhard Schulz og Boris Kuschnir.

Christine studerer nu i solistklassen hos professor Eszter Haffner ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Christine har fremført solo- og kammermusikrecitals på fremtrædende musikfestivaler i Danmark såsom Copenhagen Summer Festival og Bornholms Musikfestival, i koncertsale såsom Den Sorte Diamant, DR Koncerthuset, Musikhuset Århus, Glyptoteket og i talrige danske kammermusikforeninger.

I 2021 udgav Christine sit anmelderroste debutalbum af Beethovens Kreutzersonate & Schuberts Fantasi for violin & klaver med pianisten Ramez Mhaanna, der bl.a. i Weekendavisen blev anmeldt til “Fra violinens skære soloåbning i dvælende vilddyrselegance (…) er vi i verdensklasse”.

Christine er Larsen Strings Performing Artist og spiller på en Stefan-Peter Greiner violin udlånt af Augustinus fonden.

Eugène Ysaÿe Sonata No. 3 in D Minor

Back To Top