Christian Vindelev
Talentprismodtager 2024
Christian Vindelev
Billedhugger
Links
Hjemmeside:
https://www.christianvindelev.com/
Christian Vindelev
Christian Vindelevs arbejde spænder bredt over skulptur, stedspecifikke udstillinger, performance og kuratorisk praksis.
Hans arbejde omhandler hvad det vil sige at være menneske i sin samtid, og den vekselvirkning der forbinder os som individer til den omkringliggende verden.
Igennem sit virke undersøger han hvordan vi som mennesker indretter os og lever, med udgangspunkt i de mentale og fysiske miljøer vi konstruerer omring os.
Han blander ofte bevidst forskelligartede greb og sammenstillinger, for at skabe komplekse udstillinger og værker der ikke lader sig aflæse entydigt.
Christian Vindelev har studeret på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam, og Det Kongeligt Danske Kunstakademi i København, med afgang i 2022.
Christian Vindelev er medstifter og co-director på den kunstnerdrevne kunsthal Simian i Ørestad.
Jeg er meget glad og beæret over at modtage Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris. Det er et enormt skulderklap og en markant anerkendelse af min praksis.
Denne pris giver mig ro i sindet om at jeg bevæger mig i den rigtige retning, og giver mig en stor motivation til nysgerrigt og dedikeret at videreudvikle mit kunstneriske arbejde.