Skip to content

Carls Camino – 110 km lydvandring i komponistens fodspor

Carl Nielsens Camino produceres af foreningen Nordic Performance Art på initiativ af kunsterisk leder Tine Louise Kortermand.

Interview med Tine Louise Kortermand om åbningen af første del af ruten. De første 5 km åbnede samtidig med det nye Carl Nielsen Museum i Odense i juni 2023.

Video af Birgit Tengberg.

Lydvandringen er en musikdramatisk oplevelse i naturen omkring komponisten Carl Nielsens barndomshjem og de steder, han færdedes under sin opvækst.

I alt 40 lydværker vil kunne opleves på en 110 km lang vandrerute på stier og små landeveje fra Odense til Faaborg.

Caminoen er opdelt i forskellige etaper og det er helt op til den enkelte vandrer, hvilke dele af ruten, du har lyst til at gå. Caminoen er en ny måde at dykke ned i den danske kulturarv på, hvor du samtidig får mulighed for at nyde den fynske natur og lokalmiljøet i dit helt eget tempo.

I ørerne får du nyfortolkninger af Carl Nielsens musik, oplæsning af citater fra breve, dagbøger og ”Min Fynske Barndom” samt lokale fortællinger.

Undervejs på ruterne kommer du forbi lokale overnatningsmuligheder, shelters, kroer, gårdbutikker og små lokale spisesteder.

Carls Camino er gratis – du kan blot downloade appen og planlægge din tur som du ønsker den.

Første del (tilgængelig juni 2023), er en byvandring i Odense centrums hyggelige stræder og gader, hvor Carl arbejdede som regimentsmusiker fra han var 14-18 år.

Hele ruten forventes at åbne i sommeren 2024.

Du kan læse mere om Carls Camino her:
https://nordicperformanceart.dk/portfolio/carls-camino/

Download appen med lydvandringen her:
https://nordicperformanceart.dk/portfolio/geopark-lyd-app/

Back To Top